OM OS

Historien om hvordan vi mødtes

Vi synes, vi vil dele vores historie med jer fordi den ihvertfald for os er noget særligt. Vi har som de fleste haft andre forhold tidligere, men ingen af os har oplevet et forhold, som det vi har sammen.

Den første kontakt


Vi har mødt hinanden på "dating.dk". Ingen af os var faktisk søgende, men vi ville lige se om der var noget. Thor havde netop oprettet en profil uden billede og profiltekst, så der var absolut intet, Freja kunne vurdere ud fra. Men profilnavnet hed noget med musik og det var det som Freja syntes var interessant, så hun var lige inde at kigge.

 

Thor kunne se at der havde været besøg og da Freja's profil blev læst, blev Thor's interesse vagt. Den kunne Thor selv have skrevet.

 

Straks blev der sendt en besked til Freja, hvor Thor skrev om sig selv og et billede blev sendt med. Nu var det bare at vente. Mon hun ville skrive tilbage tænkte han.

 

Dagen efter kom der en besked fra Freja. Med telefonnummer i første besked. 

 

Hvorfor hun gjorde det ved hun ikke. Det var en fornemmelse af, at det var det rigtige. Der blev lavet en aftale om at Thor ville ringe i morgen og det blev aftalen. Første telefonsamtale varede 3,5 time og endte ud med en date hos Thor den efterfølgende fredag - under en uge efter første kontakt. Den date varede i 9-10 timer med hygge og musik. Freja havde sin guitar med, så vi delte tekster og spillede sammen.

 

Freja inviterede Thor til middag den efterfølgende fredag og dette endte med at vi blev kærester i løbet af aftenen og har været det lige siden. Siden den aften har Freja kun overnattet en nat i sin egen lejlighed, så den blev hurtigt sagt op og Freja flyttede ind hos Thor.

Forlovelse og Bryllup


2 måneder efter den 2. april 2011 fik vi ring på fingeren til vores forlovelse. 

 

En lang forlovelse. Den 23. august 2014 blev vi gift.


Du kan se billeder ivores galleri fra begge begivenheder, som blev holdt meget småt, da det overhovedet ikke kommer an på en stor fest.

Og de lever lykkeligt


Vi hygger os altid. og elsker at lave ting sammen. Vi respekterer og elsker simpelthen hinanden for det vi er.

 

Alle de råd med at man skal vente. Se tiden an. Passe på. Holde på sin egen lejlighed o.s.v. kan vi ikke skrive under på. Det vi nu har erfaret i en alder af 46 år er, at når den rigtige dukker op, ved man det. Og når man ved, det er det rigtige. Hvorfor skal man så vente? Det er livet for kort til.

 

Carpe diem. Grib dagen. Nyd nuet. Og hvis du mangler en kæreste, er "dating.dk" måske ikke så tosset en idé 

 

Vi håber du kan lide de sange vi skriver. Formålet er, at vi vil dele vores musik og tanker med dig og håber at du kan få noget ud af det. Det er sjovt for os at lave.

 

Det vil glæde os, hvis du vil dele det med dine venner og familie.


Kærlig hilsen
Thor og Freja.

Vores musik

Vi lader os inspirere af forskellige ting i livet. Nedenfor er nævnt nogle eksempler på det som vi laver og tankerne bag.
forsiden kan du finde vores musik vi udgiver forskelllige streaming services og hvis der er noget der falder i din smag, kan du også købe vores musik på bl.a. Itunes og Amazon.
Hvis du undrer dig over at der kun er en eller 2 sange pr. album, så skyldes det at vi udgiver, når vi har en sang klar, men senere vil vi lave et fuldt album med alle sange.

Love songs dedicated to Freja


2 sange, som Thor har skrevet og indspillet til Freja.
En af dem var istedet for en julegave. Hvad giver man til kvinden, der har alt, som hun ønsker sig? Man skriver en sang til hende og udtrykker, hvor meget hun betyder for en.
Det blev til sangen "Law of Attraction (My visioned love)"


Daydream


2 sange, sunget af Freja. Freja har selv skrevet sangen "Daydream", som handler om at dagdrømme om den eneste ene.
"It's all free" er skrevet af Thor inspireret af en sommerdag, hvor regnen stod ned udenfor og ud af de regnvåde ruder kunne vi se en funklende rose i fuld flor.


Singing the blues


2 sange skrevet og indspillet af Thor. Freja er med på kor i dele af dem.
"Men flu blues" er skrevet en dag, hvor Thor var syg og havde svært ved at komme ud ad sengen, da det hele snurrede rundt og så kom Freja hjem og sagde hun vidste, hvordan det var, da hun havde været syg nogle dage før. Det er Thor så ikke helt enig i, at det er samme sygdom.


Vores video

Vores første sang


Dette er den første sang,som vi skrev og indspillede sammen.


Da vi skrev den,havde vi kun været sammen som et par i omkring 4 dage.


Ethvert par har en favori sang, som minder dem om den gang, de mødtes. Vores sang er en vi skrev sammen.


Senere indspillede vi en video optaget mange skønne steder i Danmark. Primært i søhøjlandet omkring Silkeborg, men der er også optagelser fra bl.a. Sæby.

Lyt og nyd den.